Det refleksive kvarter

Overordnet idé
Den overordnede idé er, at få klasserumskultur-lektionen fra studievejledningen bredt ud til lærerkollegiet. 1.g lærerne forpligter sig på at skabe “rum” for fælles refleksion over klasserumskulturkompetencer i løbet af det 1.skoleår. Fire nøglebegreber går igen fra lektionen om klasserumskultur: respekt, forskellighed, engagement, ansvar. Disse begreber skal aktiveres i klasserne.Formen, der sikrer, at klassen forholder sig til klasserumskulturen løbende, er et refleksivt kvarter 6 gange fordelt hen over skoleåret. Der etableres forskellige fokuspunkter.Teamet har ansvar for at fordele opgaven mellem forskellige af klassens lærere på årets første storteammøde.

Teamet sikrer videndeling, f.eks. i form af et løbende dokument i teamkonferencen, hvor der indskrives et ultrakort referat af det enkelte refleksive kvarter, så klassens øvrige lærere kan følge med i klassens udvikling/svage og stærke sider i forhold til klasserumskultur.Arbejdsform:

Refleksivt kvarter:
Lærerne bruger et kvarter sidst i en fagtime som ‘det refleksive kvarter’. Samtalen foregår i rundkreds i klassen. Denne form skaber ro og nærvær, og samler fokus. Samtalen tager udgangspunkt i et metarefleksivt spørgsmål formuleret af læreren. Spørgsmålet fokuserer på faglige eller sociale aspekter ved klasserumskultur og gruppearbejde.Om det refleksive kvarter

  • Det refleksive kvarter foregår i en ”kreds af stole”
  • Det refleksive kvarter er styret af meta-refleksive spørgsmål
  • Det refleksive kvarter er lærerstyret
  • Det refleksive kvarter giver taletid til alle
  • Det refleksive kvarter er ikke opsamling på det faglige indhold

Nedenfor er foreslået refleksionsspørgsmål, der har fokus på de nøgleværdier, som studievejledningen også har fokus på: respekt for hinanden, plads til forskellighed, engagement og ansvar. Det er tanken, at der benyttes et spørgsmål pr. refleksive kvarter. Man kan selv vælge, hvilket af spørgsmålene man fokuserer på, alt efter hvad man finder relevant. Man kan også vælge et andet refleksionsspørgsmål, hvis det giver mere mening. Tanken er, at spørgsmålet skal fokusere på positive aspekter. Dette ud fra princippet om at skabe opmærksomhed om det, der virker for at få det til at vokse.

 

Fokus

Refleksionsspørgsmål

Hvilke lærere?

Hvornår?

1.refleksive kvarter

Klasserumskultur - det sociale

Hvordan oplever I, at der er plads til forskellighed i klassen?
Hvordan oplever I, at der er respekt for hinanden i klassen?

NN

november

2.refleksive kvarter

Klasserumskultur - det faglige

Hvordan oplever I, 
at engagement hæver det faglige niveau?
Hvordan oplever I, at respekten for hinanden skaber et godt arbejdsmiljø?

NN

december

3.refleksive kvarter

Gruppearbejde - det faglige

Hvordan oplever I, at engagement i gruppearbejdet giver gode faglige resultater?
Hvordan oplever I, at det løfter gruppearbejdet, at I tager ansvar?

NN

januar

4.refleksive kvarter

Klasserumskultur - det sociale

Hvordan oplever I, at der er plads til forskellighed i klassen?
Hvordan oplever I, at der er respekt for hinanden i klassen?

NN

februar

5.refleksive kvarter

Klasserumskultur - det faglige

Hvordan oplever I, 
at engagement hæver det faglige niveau?
Hvordan oplever I, at respekten for hinanden skaber et godt arbejdsmiljø?

NN

marts

6.refleksive kvarter

Gruppearbejde - det faglige

Hvordan oplever I, at engagement i gruppearbejdet giver gode faglige resultater?
Hvordan oplever I, at det løfter gruppearbejdet, at I tager ansvar?

NN

april

 

Hvis man som team eller lærere i en klasse vurderer, at der er behov for at arbejde mere indgående med klasserumskulturen, kan man supplere ”de refleksive kvarterer” med halve/hele lektioner (klassens time). I disse lektioner kan man arbejde med de fire nøglebegreber respekt, forskellighed, engagement, ansvar.