06.05.2015

VækstAarhus 2015

1.g billedkunst tager 3.plads og får hædrende omtale i stor VækstAarhus 2015 konkurrence

(Se pressemeddelelsen i sin helhed her)

Sådan Nanna Hagedorn Olsen 1.v og Johanna Ridder 1x - to skarpe, kunstneriske og kreative 1.g billedkunst c-niveauer markerede sig i præmierækken som ellers kun talte designelever, nogle fra højere niveauer.

Det gjorde de med et visionært og innovativt bud på en kultur-natur vandring på en Highline fra ARoS til Væksthuset, Aarhus, i et storstilet konkurrenceprojekt VækstAarhus 2015 med 116 deltagere fra 3 Aarhusgymnasier og 42 forskellige projektforslag.

Tidligere stadsarkitekt for... Aarhus og rektor for Arkitektskolen, konsulent for Aarhus Kommune, Gøsta Knudsen, som sad i bedømmelseskomiteen sagde bl.a om dennes vurdering af projektet :"meget professionelt udført ....virkelig overbevisende..." og om en af projektets helt centrale tegninger: "fantastisk tegning fordi den er så præcis..."

En imponerende indsats - stort TILLYKKE til Johanna og Nanna!

----------------------

Også TILLYKKE til Sofie Grønberg, Jasmin Badre Esfahani og Anne Kristine Hagen 1x som modtog prisen "Hædrende Omtale" for deres "Hobbit- hul" inspirerede forslag "Hulerne"  som efter dommernes vurdering "meget præcist viser, hvad det er man vil" ,  og hvis collage "teknisk er virkelig god, smukke farver, overbevisende måde at strukturere den på" og hvis tegninger af huler med "meget få streger viser præcist hvad det er man vil"

Hvis nogle skulle være i tvivl om hvorvidt man kan være hardcore natur- eller samfundsfaglig , og samtidig dyrke en kunstnerisk /innovativ  åre så taler dagens bedrifter vist deres klare sprog!

Glæd jer til at se alle Egaa Gym elevernes VækstAarhus  forslag -inklusiv  de præmierede og hædrede i udstillingen på billedkunstgangen, lige inden for skolens hovedindgang.