24.05.2013

Søren K - temadag

Det er 200 året for Søren Kierkegaard og i denne anledning har Egaa Gymnasium valgt at sætte fokus på hans aktualitet i nutidens samfund i en temadag.

Kierkegaard var en dansk teolog og filosof, der med sine tanker om det enkelte menneskes eksistens og teorier om spidsborgeren, æstetikeren og etikeren var forud for sin tid. Tanker som mange, og heriblandt nogle af eleverne på Egaa, kan relatere til selv i dag.
På Egaa er eleverne i fuld gang med forskellige workshops, der både inkluderer den kreative tilgang i form af dans, musik, drama, billedkunst, og den mere filosofiske tilgang i workshops med fokus på de psykologiske, samfunds- og naturvi-denskabelige aspekter.
Danserne er netop begyndt at danse deres spidsborgere ud, som de senere skal opvise til aftenens arrangement. De er koncentrerede og på samme tid har de det sjovt og underholdende. Humøret er i top og stemningen god. I musik er nogle af eleverne i fuld gang med at formidle Søren Kierkegaard ud gennem varierede musikformer, der runger i hele musikbygningen hvad end det er med improvisation eller teoretisk arbejde. I mange af de øvrige workshops bliver der ivrigt diskuteret Søren Kierkegaard og hans filosofi igennem forskellige undervisningsformer, og i et par workshops ses der på, hvordan eksistentielle tematikker og problemstillinger kommer til udtryk på bl.a. det store lærred.