11.06.2012

Venuspassage for de morgenfriske

6/6 var dagen, hvor Venus passerede ind foran Solen set her fra Jorden.

Det er en sjælden astronomisk begivenhed, der næste gang finder sted i 2117. Derfor mødte en flok morgenfriske elever og lærere klokken halv seks for at se nærmere på fænomenet. Vejret var perfekt, så vi fik set Venus gennem både solfilter, solarscobe og kikkert med solfilter. Efter en vellykket observation fik vi en hyggelig morgenmad sammen. Her er et par billeder fra morgenen.