29.06.2011

Dimissionstale

Læs årets dimissionstale ved Rektor Eigil Dixen og se de dejlige billeder her

Tale til studenterne ved dimissionen juni 2011

Jeg vil ikke bo i et hus med høje, kompakte mure og tildækkede vinduer.
Kulturens vinde fra alle lande skal blæse frit gennem mit hus
- men ingen af dem skal føre mig med sig.

Kære studenter

Dette citat af Mahatma Gandhi blev I mødt af på én af skolens vægge, da I startede, og det står der endnu, og det bliver et stadigt mere aktuelt pejlemærke i den internationalisering, som I og Egaa Gymnasium har gennemløbet i de tre år, I har været her.

Gandhi taler klart nok om dialog og åbenhed og om at lære af andre kulturer, samtidig med at man skal bevare sine rødder. Præcis det har været et vigtigt tema for jeres tid her på skolen.

Kulturmødet indgår i mange fag. Det er naturligvis centralt i fremmedsprogsundervisningen, men også i dansk har I, som det hedder i bekendtgørelsen: ’arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i forskellige medier for at etablere et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden’. Og i historie, som er gymnasiets andet store dannelsesfag, hedder det, at I ’skal opnå viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer’.

Ud over kulturmødet i de enkelte fag har der været et hav af andre arrangementer, hvor I også har haft mulighed for at udvikle jeres interkulturelle kompetencer: I har haft fællestime om Somalia, haft en gæsteforedragsholder fra de vestindiske øer, gæstelærere fra England, Spanien og Indien og musikalsk besøg fra Cuba, deltaget i et europæisk ungdomsparlament i Finland og deltaget i skolens store internationale dag her i efteråret. Og så har I - som nok det vigtigste - alle været ude at møde andre kulturer på jeres studierejse, nogle af jer har endog på flotteste vis været med til at bane vejen for samarbejder med så fjerne lande som Kina og Tanzania. Sidst har dette resulteret i, at I elever nu har bestemt jer for at udvikle skolens eget ulandsprojekt, hvor I vil støtte konkrete projekter i Tanzania - mere specifikt knyttet til Nianjema Secondary School og omegn i Bayamoyo. I har med andre ord bestemt IKKE sænket grænsebommene til omverdenen, men har netop ladet kulturens vinde fra alle lande blæse frit.

Jeg har også selv i det forløbne år oplevet kulturmødet gennem studieture til Kina og USA. Jeg blev især overvældet af hvor intensivt og målrettet et land som Kina satser på uddannelse og forskning. En central tanke i kinesisk filosofi er filosoffen Konfucius vægtning af respekt for rammer og autoriteter. Det betyder, at de unge kinesere udviser en særdeles stor respekt for læring og undervisning og trænes i at kunne arbejde koncentreret i lange stræk.

Den kinesiske holdning til opdragelse er for nylig kommet frem i en bog, der oprindeligt blev udgivet i USA og netop er udkommet på dansk under titlen ”Kampråb fra en tigermor”. Bogen er skrevet af Yale-professoren Amy Chua, der har kinesiske rødder. I bogen fortæller hun om sine benhårde asiatiske opdragelsesmetoder, der har gjort hendes døtre til dygtige og disciplinerede borgere, der klarer sig fremragende i det amerikanske samfund. Amy Chua mener til gengæld, at der i vesten er alt for meget fri leg i skolesystemet og i forældres opdragelse.

Bogen har vakt en enorm debat i USA. Fx skriver chefredaktøren for det indflydelsesrige website business-insider.com: ”Er dette hvad vi er oppe imod her i Vesten? Skaber de kinesiske mødre bare dygtige robotter eller en generation af ekstraordinært talentfulde og disciplinerede mennesker, som ved, hvad der skal til for at få succes, og som derfor vil erobre verden? Er USA’s bedste tid forbi?”

De unge på jeres alder, jeg mødte i Kina, knokler på fra 6 morgen til 10 aften for at blive dygtigere. Mange af dem er klar over, at det er deres enestes chance for at for et liv i nogenlunde velstand. Og indsatsen har tilsyneladende virkning. Vi kan i hvert fald konstatere, at kineserne og andre østasiatiske kulturer ender på de første pladser i de internationale Pisa-undersøgelser og deres økonomier buldrer frem.

Mit indtryk fra de to rejser til Kina og USA var på den anden side, at vi i Danmark sammenlignet med disse lande har meget fine rammer for undervisning: Vi har meget dygtige lærere, fine bygninger, avancerede it-faciliteter og er langt foran, hvad angår nye elevaktiverende undervisningsformer og inddragelse af it. Jeg må derfor efter rejserne konkludere, at vi har særdeles fine uddannelsesforhold. Hvis vi kan finde ud af at kombinere det med en større respekt for læring og uddannelse, så kunne vi i Danmark efter min opfattelse komme meget langt. Vi kan således bestemt lære meget af udlandet.

Omvendt var de også meget interesserede i at lære af os. Et spørgsmål som ofte blev stillet i Kina var: ”I er et lille land på 5 millioner indbyggere, men I har 13 nobelpristagere, vi har ingen. Hvad er det I gør, som vi ikke gør?” -underforstået ikke gør endnu for det er deres mål at lære det!

Rejser til udlandet kan sætte gang i spørgsmålet om, hvad dialog egentlig er; hvad forskellene mellem en dansk og en udenlandsk gymnasieuddannelse er; og endelig hvad man kan lære af hinanden. Gennem samtaler med elever, lærere og andre kan man opleve, at der i dialogen ligger et paradoks. Man ønsker at forstå og lære af den anden, men forudsætningen for en god dialog er, at man møder op med hver sit perspektiv og tør stå ved, at der kan være modsætninger. Det kan flytte noget for begge parter - uden at det behøver at ende i, at man udvisker sit eget eller overtager den andens perspektiv.

Jeg håber, at I skriver jer Mahatma Gandhis visdomsord bag øret, når I nu efter jeres studenter¬eksamen bevæger jer ud i den store, globaliserede verden: Rejs ud og vær åben for de mange indtryk og oplevelser, I får. Vi danskere har som nævnt meget at lære af verden omkring os. Men I skal også bidrage med det, I kommer med her fra Egå, Danmark og Europa. Den studenter¬eksamen, I har fået, er enestående i verden. Som nævnt er der bestemt områder, hvor vi kan blive meget bedre, men jeres uddannelsesforløb har også givet jer nogle andre og nok så vigtige, og måske mindre målbare kompetencer:
 
I kan arbejde selvstændigt og I kan tage initiativer; I er ikke bange for at stå frem i en stor forsamling og formidle et budskab; I er innovative, kan få en idé, lægge en plan og gennemføre jeres projekt; I kan evaluere og forholde jer kritisk til resultatet, og - hvis det ikke lever op til forventningerne - gøre noget ved det. Vi betragter måske alt dette som en selvfølge, men jeg kan sige jer, at det er det bestemt ikke mange steder i verden.

Der er heller ikke mange steder, hvor studenter trænes i at se en sag fra flere sider, at indgå i dialog med og stille kritiske spørgsmål til den etablerede viden, til læreren og til klassekammeraterne for at finde de optimale løsninger - frem for blot at reproducere de ved vedtagne sandheder.

Der er noget særligt dansk over denne stillen spørgsmål ved autoriteter og etableret viden. Og det er en holdning, som bestemt godt kan give problemer under kulturmødet med mennesker fra andre lande – mon ikke fx jer der var i Kina eller Tanzania har oplevet dette, for det er bestemt ikke kulturen disse steder. Men det er vigtigt på en venlig og høflig måde at holde fast i en sådan tilgang til verden, som på mange måder giver os nogle fordele, fordi vi derved får ændret på forældet viden - eller traditioner, som faktisk ikke længere er hensigtsmæssige. Det er måske det korte svar på kinesernes spørgsmål om, hvorfor vi Danmark har fået hele 13 nobelpriser.

Det er nok noget særligt dansk, men det har også baggrund i, at vi europæere. Vi har i Europa været igennem oplysningstiden. Det beskæftigede I jer med allerede i 1.g i et af forløbene i almen studieforberedelse. Det er jo lang tid siden, så lige en meget kort repetition:

Inden for naturvidenskaben sker der i løbet af 1600 tallet et gennembrud, som kulminerer med, at det lykkes englænderen Isac Newton at formulere nogle grundlæggende fysiske love, som i modsætningen til antikkens og middelalderens skelnen med det jordiske og det himmelske, viser sig at kunne beskriver alle former for legemers bevægelse. De er med andre ord universelle og ophæver derfor skellet mellem det jordiske og det himmelske.

I løbet af 1700 tallet får disse ideer stærk indflydelse på en lang række andre områder. Religion og traditionelle autoriteter taber terræn til en rationel og fornuftsbaseret humanisme, og i forbindelse med store samfundsomvæltninger resulterer det i formuleringen af menneskerettighedserklæringerne – bl.a. i den grundlovgivende forsamling i forbindelse med den franske revolution i 1789.  Her opstilles nogle universelle rettigheder, som gælder alle mennesker uanset om de er rige eller fattige, om de bønder, borgere eller adelige, om de tror på den ene eller anden religion eller slet ikke tror på nogen Gud.

Dette er europæernes meget væsentlige bidrag til den verden, som vi kender i dag. Det er noget af det, som jeg håber, I tager med jer ud i verden og grundlæggende holder fast ved. Det er der brug for, men det er ikke let – humanisme og menneskerettigheder er konstant under pres, men de besidder også en stor kraft, der kan ændre verden – måske er det, vi ser i disse måneder i den arabiske verden.

Alt dette er også indbygget i de værdier, som vi har forsøgt at leve op til og formidle over de tre år, I nu har gået her. Jeg synes, at meget er lykkedes. I har i hvert fald bidraget væsentligt til at gøre Egaa Gymnasium til en levende og engagerende skole præget af værdier som dialog, troværdighed og omsorg. Vi har et fint, ikke autoritært forhold mellem elever og ansatte, hvor vi lytter til hinandens synspunkter og prøver at finde fælles løsninger. I har samtidigt medvirket stærkt til, at vi har et flot fællesskab mellem eleverne indbydes og ikke har et hierarki mellem årgangene eller på anden vis. Alt det som præger Egaa Gymnasium, og som jeg kalder Egaa Ånden.

 

 

Kære studenter.

I har fået en uddannelse, der er et fremragende udgangspunkt for jeres videre liv og for at bidrage til en god udvikling af forholdene i Danmark, Europa og hele verden.

I er engagerede og kan arbejde selvstændigt og tage initiativer.

I er innovative, kan få en idé, lægge en plan og gennemføre jeres projekt.

I kan kombinere jeres individuelle udvikling med et forpligtende samarbejde og tage ansvar – både personligt og for fællesskabet.

I kan stå frem i en stor forsamling og formidle et budskab.

I har lært flere sprog og arbejdet med interkulturelle kompetencer,  så I er i stand til at sætte jer ind i fremmede kulturer og omgås dem.

I er bærere af værdier som frihed, ligeværdighed, omsorg og troværdighed.

Vi har brug for, at I tør gå i dialog med andre og samtidigt holde fast i alt dette, også når I nu forlader gymnasiets trygge rammer.

Vi har brug for, at I holder fast i jeres engagement, handlekraft og ansvarlighed.

Drag derfor ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet. Det ved jeg, at I kan! I har kræfterne og evnerne til det – og det forpligter!

 

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Egå Gymnasium 2011.

Til lykke med eksamen og held og lykke til på jeres videre færd.

 


Eigil Dixen
rektor
Egaa Gymnasium