05.05.2009

Fortællinger & idræt

Mandag d. 4.5 var der konference om idrætsfortællinger

Vores 1.s  og 5.a på N. Kochs Skole har gennem en måned arbejdet med idrætsfortællinger. 1.s, som er skolens eneste klasse i år med idræt i studieretningen, har som mundtlighedsforløb i dansk arbejdet med sokratisk dialog og aktiv lytning som metode. Vi har fortalt vidt og bredt om idrætsoplevelser - fx vores personlige "gummitarzan-oplevelse", vores oplevelse af samarbejde og leg, vores oplevelser med flow o.s.v.
5.a har arbejdet med praksis og fortællinger i forbindelse med idræt i skolen.
Til konferencen havde vi indbudt 5.a og 4 idrætsforskere, som kunne belyse emnet fra andre spændende vinkler. Gæstefortællerne var: Jens-Ole Jensen, Mette Krogh Christensen, Lone Wiegård og Torben Aagaard.
Højdepunktet var fortællingerne - men så alligevel også det at spille fodbold, basket, rundbold og hoppe i lang-reb sammen store og små. Det gav også anledning til gode idrætsfortællinger.