Niels Roholt (NR)

Niels Roholt var ansat på Egå Gymnasium indtil 31. juli 2009. Skolen har fået lov til fortsat at lade hans værdifulde hjemmeside repræsentere på Egå Gymnasiums hjemmeside.

Jeg underviser i biologi, naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og  diverse AT-forløb.

Min undervisning, der er baseret på en række læringsteorier, har jeg tilrettelagt som en vejledning og ansporing til det eneste, man efter min overbevisning lærer noget ved: selvstudier.
Naturligvis har min undervisning også en vigtig social funktion, men man lærer kun, når man selv er i centrum. Derfor overlader jeg, efter passende fagrelevante/narrative oplæg, mine elever til flest mulige selvstudier over det aktuelle emne.

Da selvstudiet bl.a. kræver indsamling af relevante informationer på internettet, hvor der desværre også findes misinformation, har jeg i tidens løb udviklet nogle fag-hjemmesider, der skal fungere som "et springbrædt" og måske "kontrolcenter" for de mest sandsynlige forklaringer på de mange fænomener, vi arbejder med i mine fag. Her kan man begynde sine søgninger efter information, før man begiver sig ud i "hyperspace".

Klik her for at se en oversigt over mine hjemmesider.